Klud nr. 09-22 – trendy, tjekkede tern

Tænk hvis man vidste, hvor tendenser kommer fra. Uanset hvad, så er der hæklede tern overalt lige nu.

Jeg har altid været vild med tern – og der har været både ternede jakker, bukser og bluser i min garderobe – men så vidt jeg husker aldrig noget hæklet…

Jeg elsker effekten af farverne, der spiller sammen – det virker både enkelt og stilrent og samtidig sådan lidt ”var der ellers noget”. Det er lige fint, om man vælger skarpe farver som her, der skriger lidt mod hinanden, eller tone-i-tone farver, der giver et meget mere diskret udtryk.

Vi starter med en klud – eller serviet – og hvis du vælger uldgarn og fortsætter langt nok, så har du et halstørklæde.

Sådan et har jeg ikke lavet endnu, men det bør nok på listen over projekter til efteråret.

Jeg har til gengæld lavet flere tasker til mig selv hen over sommeren, og som sædvanlig er jeg bagud med at få skrevet opskrifterne ned. De kommer.

Opskriften på kluden er til gengæld her – gratis en uges tid og derefter kommer den til at koste lidt.

Så altså – sæt i gang! Og sæt lidt mere farve på dit køkken eller middagsbord.

Rigtig god fornøjelse med hæklingen!

En sand klassiker… bedstemorfirkant – granny square

Jeg havde egentlig ikke forestillet mig, at jeg skulle lave opskrifter med bedstemorfirkanter eller indlæg om den skønne klassiker, der findes jo utallige opskrifter derude allerede med fine beskrivelser. Men nu er jeg alligevel i gang med en lille serie af ting og sager lavet af hæklede firkanter. Det er ligesom om bedstemorfirkanten er blevet moderne igen og kalder på en renæssance.

Den kan nemlig hækles på utroligt mange forskellige måder, når man først dykker ned i emnet. Med og uden vending, med og uden luftmasker mellem stangmaskegrupper, med omgangsskift på en af siderne eller i hjørnet, med 1 eller flere luftmasker i hjørnerne og med forskellig start. Og det hele er ikke helt ligegyldigt. Det har nemlig stor betydning for, om firkanten vrider sig skæv, om omgangsskiftet bliver synligt, og hvor luftig eller tæt den bliver i strukturen.

Mit mål var – den skal være HELT symmetrisk og omgangsskiftet skal IKKE kunne ses.

Her får du i første omgang mit bud på en klud eller måske serviet – og den har fået navnet Klud nr. 06-22, så den passer ind i min serie af hæklede klude.

Og så kan du se frem til kommende opskrifter på tasker, babytæpper og bluser… når jeg når så langt 🙂

Du kan købe opskriften her

God fornøjelse med hæklingen!

Du kan også følge med på Instagram og Facebook.

Klud nr. 04-19

Vi er nået til klud nr. 4 i kludeføljetonen 2019. Én ny opskrift hver måned. 

April måneds klud er hæklet som en firkant i vævehækling, for det havde jeg brug for at lære. Vævehæklingen gør kluden tæt og spongy og samtidig elastisk, fordi vævehæklingen kan give sig. Den er noget tykkere i strukturen end Klud nr. 02-19 og Klud nr. 03-19, og det kan også sommetider være praktisk. Selvom den er tæt – er den hurtig at hækle!

Eftersom kluden hækles som en firkant – i omgange – så bestemmer du helt selv størrelsen. Det er SÅ SMART, hvis du har en rest garn. Så bliver kluden kvadratisk, uanset hvornår dit garn slipper op. Og du behøver ikke en nærmere vejledning eller selv at lave om på opskriften, hvis du vil lave den større. Hvis du har en lille rest garn, kan du lave makeup-rondeller (stay tuned – opskrift på vej), små vaskeklude til børn, bordskånere eller coastere til under kaffekoppen, mellemlægsservietter eller lapper, der kan sættes sammen til en større ting. Uendelige muligheder.

Vævehækling giver en smuk og helt enkel struktur, der kan minde lidt om perlestrik. Det flotte og minimalistiske udtryk passer godt ind i den enkle boligstil. Mønstret er også oplagt til mindful og afstressende hækling med de mange gentagelser.

I min opskrift er omgangsskiftet placeret i et hjørne, så det bliver så usynligt som muligt, og man vender for hver omgang, så firkanten bliver HELT – firkantet… Jeg forsøgte først at lave firkanten uden at vende, men så bliver den skæv; sådan en slags spiraltype. Fin nok, men det var ikke lige det, jeg ledte efter 🙂

IMG-5564
NEJ TAK!

Slut med mikroplastik og engangsprodukter. En hæklet klud holder længe, og du er med til at skåne miljøet!

Opskriften er helt gratis, og du får den her – Klud nr. 04-19.

Du kan også hente den på Ravelry – så er du sikker på at få en opdatering, hvis opskriften bliver ændret.

Rigtig god fornøjelse med hæklingen.

Hvis du skal forære kluden væk, kan du pakke den ind med Uglens banderole.

Del gerne billeder af dine klude med #uglensklude #kludeføljeton2019 – og jeg bliver selvfølgelig også glad, hvis du tagger mig med @denpudredeugle

#uglensklude #hækletklud0419 #hækletklud #0419 #hækletkøkkenklud #hækletvaskeklud #hækledegaver #skånmiljøet #farveltilplastik #plastikfri #mindreplastik #kludeudfordring2019 #kludeføljeton2019

Du kan også læse mit første blogindlæg om klude…

IMG-5567

Samlingen – føljetonen – indtil videre…

Klud nr. 03-19

Så kom vi til marts måned og tredje kapitel i kludeføljetonen.
Stort velkommen til alle nye følgere.

Klud nr. 03-19 er hæklet i stangmasker i zigzagmønster. Helt enkelt, uden kant.

Jeg havde brug for at få styr på forskellige måder at hækle zigzag på, og det er bonus for dig. Du får nemlig en beskrivelse af zigzag både med og uden huller.

Opskriften er helt gratis, og du får den her – Klud nr. 03 -19.

Du kan også hente den på Ravelry – så er du sikker på at få en opdatering, hvis opskriften bliver ændret.

Rigtig god fornøjelse med hæklingen.

Hvis du skal forære kluden væk, kan du pakke den ind med Uglens banderole.

Del gerne billeder af dine klude med #uglensklude #kludeføljeton2019 – og jeg bliver selvfølgelig også glad, hvis du tagger mig med @denpudredeugle

#uglensklude #hækletklud0319 #hækletklud #0319 #hækletkøkkenklud #hækletvaskeklud #hækledegaver #skånmiljøet #farveltilplastik #plastikfri #mindreplastik #kludeudfordring2019 #kludeføljeton2019

Du kan også læse mit første blogindlæg om klude…

Klud nr. 02-19

Næste kapitel i kludeføljetonen er klar.

Klud nr. 02-19 er februar måneds klud, og igen er opskriften helt gratis.

Kluden er hæklet i stangmasker med et fint og enkelt hulmønster i ”filethækling”. Det giver en meget dekorativ og relativt tynd klud, der er ensartet i strukturen og nem at vride op.

Opskriften får du her – Klud nr. 02-19.

Du kan også hente den på Ravelry – så er du sikker på at få en opdatering, hvis opskriften bliver ændret.

Rigtig god fornøjelse med hæklingen.

Hvis du skal forære kluden væk, kan du pakke den ind med Uglens banderole.

Del gerne billeder af dine klude med #uglensklude – og jeg bliver selvfølgelig også glad, hvis du tagger mig med @denpudredeugle

#uglensklude #hækletklud0219 #hækletklud #0219 #hækletkøkkenklud #hækletvaskeklud #hækledegaver #skånmiljøet #farveltilplastik

Du kan også læse mit første blogindlæg om klude…

Hæklede klude

Det er blevet enormt populært at hækle eller strikke klude til køkken og badeværelse.

Jeg har givet mig selv den udfordring at lave en opskrift på en klud for hver måned i 2019 – og den første kommer her – Uglens klud nr. 01-19. Opskriften er ganske gratis.

Du får opskriften her – Klud nr. 01-19.

Du kan også hente den på Ravelry, så er du sikker på at få en opdatering, hvis opskriften bliver ændret.

Det er et dejligt overskueligt projekt at lave en klud, og variationsmulighederne er jo næsten uendelige. Det er meditativt og god fjernsynshækling.

Rigtig god fornøjelse med hæklingen.

Jeg er vild med mine hæklede klude, og hvis de kan være med til at skåne miljøet, er jeg glad. Nogle gange bliver de så pæne, at jeg forfremmer dem til serviet – det bestemmer du selv.

Kludene er oplagt som en lille gave til værtinden eller veninden. Du kan pakke dem fint med Uglens banderole, der passer til kludene.

Del gerne billeder af dine klude med #uglensklude – og jeg bliver selvfølgelig også glad, hvis du deler billeder, og tagger mig med @denpudredeugle

#uglensklude #hækletklud0119 #hækletklud #0119 #hækletkøkkenklud #hækletvaskeklud #hækledegaver #skånmiljøet #farveltilplastik